Om saarkonsulenten.dk

Såruddannelse

Jeg er uddannet sygeplejerske fra Sverige i 1986 og flyttede til Danmark med min familie i 1995, hvor jeg også fik dansk sygeplejerskeautorisation.

Jeg har både den ældre ‘Efteruddannelse for sygeplejersker, der beskæftiger sig med mennesker med sår’ (2003) og Sundhedsfaglig Diplomuddannelse i Professionspraksis med fokus på Sår (2015). Desuden tog jeg en Master of Public Health i 2018 på Københavns Universitet. I mit masterspeciale fokuserede jeg på etniske minoriteter i Danmark og deres risiko for at udvikle diabetiske fodkomplikationer og sammenlignede med etniske danskeres risiko.

Klinisk sårerfaring

Jeg har erhvervserfaring fra både Sverige og Danmark inden for hjemmepleje, lungemedicin, geriatrisk afdeling, multihandikap (børn) og hospice. Alle steder har jeg arbejdet med og haft fokus på forebyggelse og behandling af sår og undervisning af kolleger.

Sårundervisning

Min undervisningserfaring indenfor sår startede i 1999 og jeg har undervist både i kommunal, regional og privat regi – både i grupper og individuelt samt bedside.

Jeg er også underviser, vejleder og censor på Københavns Professionshøjskole og Professionshøjskolen Absalon. Her underviser jeg på efteruddannelsen til sårsygeplejerske og på Specialuddannelsen til Borgernær sygepleje samt i Koordinering af komplekse forløb og tværsektorielle overgange. Derudover underviser jeg plejepersonale i forebyggelse og behandling af sår og har undervist praksispersonale i regi af PLO (Praktiserende Lægers Organisation) siden 2011. 

Ved siden af min undervisning har jeg en fast halvtid som fagredaktør i VAR Healthcare med ansvar for sår- og kompressionsbehandling.

Hvis noget af dette har din interesse og hvis du vil læse mere, så finder du mit CV her

Jeg glæder mig til at høre fra dig.

Klik her for at komme til forsiden